Bestøvning af frugttræer

Når du køber et frugt træ, forventer du selvfølgelig at få frugt på dit træ, men inden det kan ske, skal træet bestøves.

Bestøvningen skal ske når frugttræet blomstre.

 

Bestøvningen sker ved biers og insekters hjælp. Navnlig honningbier, er meget vigtige for bestøvningen, men de vil helst have mindst 11-13 grader for at arbejde, så er det meget koldt når jeres frugttræ blomstre, er det ikke sikker at alle blomster når at blive bestøvet og så kommer der ikke så mange frugter på træet.

 

Har du en ældre have er det ikke så svært at få bestøvet sit træ, så kan det være naboen har et træ der kan hjælpe men bor du et nybygget kvarter med mange nye haver, skal du være opmærksom på bestøvningen.

Lidt afhængig af hvilken frugtsort det er, må der ikke være mere end 10-20 meter imellem træerne.

 

De fleste frugtsorter af samme art kan befrugte hinanden, men der er dog nogle undtagelser.

Men det er jo ikke altid så enkelt at overskue. Derfor har vi herunder en bestøvningsoversigt for hver frugt art.

I bestøvningsoversigten er der taget hensyn til sorternes blomstringstid og andre arvelige egenskaber, der gør dem egnede eller uegnede som bestøver.

 

Har du meget lidt plads i din have, kan det anbefales at købe et ”familie” frugttræ. Det vil sige et frugttræ hvor der er podet flere forskellige sorte på samme træ, så de kan bestøve hinanden og du kan så få frugter fra et træ.

Vi kan anbefale flere forskellige slags ”familie træer” i vores shop.

 

Nogle frugttræer er selvbestøvende, det vil sige at de kan bestøve sig selv fra blomst til blomst, uden hjælp fra et andet træ.

 

Æbletræer - Bestøvningsoversigt pdf.

Alle æblesorter skal bestøves af en anden sort for at give frugt, der må ikke være mere end 20-30 meter i mellem æbletræerne.

 

Blommetræer - Bestøvningsoversigt pdf.

Mange blommesorter er selvbestøvende, det vil sige at de kan bestøve sig selv fra blomst til blomst. Så har man kun plads til et blommetræ skal man vælge et selvbestøvende træ, som f.eks. Jubileum eller Oulins Reine Claude.

 

Pæretræer - Bestøvningsoversigt pdf.

Alle pæretræer skal bestøves af en anden sort, og næsten alle sorter kan bestøve hinanden.

Vores gartner anbefaler Max 10-15 meter i mellem træerne.

 

Sød kirsebærtræ - Bestøvningsoversigt pdf. (mest til at spise)

Mange sød kirsebær træer skal bestøves af en anden sort, men der er nogle træer der ikke skal, feks. Stella, Sunburst eller Lapins de er alle 3 selvbestøvende.

Ved sød kirsebærtræer gælder det også at ikke alle sorter kan bestøve hinanden, så der er det vigtig at se i bestøvningsoversigten.

Ikke alle vores kirsebærtræer, som vi sælger i vores webshop er i bestøvningsoversigten, det beklager vi.
Vi arbejder på at få den opdateret.
Har du spørgsmål, så kontakt os.

Vores gartner vil anbefale at der ikke er mere end 30-40 meter mellem 2 kirsebærtræer hvis bestøvningen skal lykkes.

 

Sur kirsebærtræ (bedst til syltning og madlavning)

Alle sur kirsebærtræer er selvbestøvende, så her kan du nøjes med at plante et træ, for det behøver ikke en anden sort for at blive bestøvet.

 

PlanteCenter Fyn ønsker god fornøjelse med dit nye frugttræ.


Søg

Kurv

Ingen varer

Fragt 0,00 DKK
Samlet 0,00 DKK

Kurv Kasse


Google+